Begravelse og bisættelse
Ved dødsfald kan man enten selv henvende sig til en af præsterne, eller man kan lade bedemanden tage sig af kontakten til præsten og kirken for at aftale tid og sted for begravelsen eller bisættelsen.
Et par dage inden bisættelsen eller begravelsen holder præsten en samtale med de nærmeste pårørende, hvor forløbet aftales i detaljer, herunder begravelsestale og salmer.
Med graver og/eller kirketjener aftales det praktiske, herunder pyntning af kirken og spørgsmål om gravsted.
En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst. Ved en kirkelig bisættelse eller begravelse bliver der sagt tak for den dødes liv og for alt, hvad andre mennesker fik lov at dele med ham eller hende. Der bliver også sat ord på sorgen over det, de har mistet eller måske aldrig fik.
Huskeliste ved begravelse og bisættelse
Mere om begravelse og bisættelse
En begravelse afsluttes med at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.
Hvis afdøde har udtrykt ønske om enten at ville brændes eller jordbegraves, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. (LBK nr. 586 § 8). Hvis ikke afdøde på nogen måde har tilkendegivet at ville brændes eller begraves, afgøres dette af de nærmeste pårørende.
Hvis afdøde ved sin død var medlem af folkekirken anses det som udtryk for, at en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen, med mindre det godtgøres, at afdøde - uanset religiøs tilknytningsforhold - ikke ønskede en kirkelig handling. På tilsvarende måde må det respekteres, hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, at det anses som udtryk for, at der ikke skal medvirke en præst ved begravelseshandlingen.
Borgelige begravelser kan ikke finde sted fra en kirke.